Teenagere vil en dag overtage verdensherredømmet!

Og det hedder under ingen omstændigheder Valentines day! Hvorfor kalde begivenheden et fremmed navn, når begivenheden har et dansk navn. Det er ikke engang fordi, det er lettere at udtale. Pjatværk.

Og hvorfor også holde den her i Danmark, det er jeg ikke helt med på. For at fejre forholdet med kæresten? Er ens forhold så dødt og uspændende, at man har brug for en speciel mærkedag for at gøre det sjovt og romantisk? Piger er måske mere idne for det end drenge, da det som regelt er dem, der modtager dejlige, men dog trivielle gaver (CHOKOLADE) og det mere kedelige (blomster…). Jeg er ikke så bidende over for denne amerikanske dag pga. mulig svig på tidligere v-dag eller fordi jeg pt. er kæresteløs.

V-dag kan man vel godt kalde det, da folk går helt over gevind d. 14. februar med kærlige kort, blomster, chokolade og serenader under frokostpauser. Tsk tsk.

Der er et topnice land, (der er et yndigt land)
det står med major bøge, (det stor med brede bøge)
nær fucking Østerstrand, (nær salten Østerstrand)
nær fucking Østerstrand. (nær salten Østerstrand)

Det ligger low i bakke, dal, (det bugter sig i bakkedal
det hedder corny Denmark, (det hedder gamle Danmark)
og det er Frejas hood, (og det er Frejas sal)
og det er Frejas hood. (og det er Frejas sal)

 Det er Danmark, når det er bedst

Jeg var i banken med min mor, og der står jo altid en lille krukke med bolsjer og karameller. Min mor spurgte, om jeg ikke skulle have en, men jeg sagde nej tak. Slik i offentlige institutioner, hvad bliver det næste? Gratis mad i supermarkeder som i form af mit selvopfundne ord “smagsprøver”. Verden er da gået af lave.

Jeg kan sagtens forstå, når folk lige pludselig falder i, når de er på skrump. Som f.eks. reklamen i dagens URBAN fra Hovedbanegården, der lyder sådan: “Småsulten? På Hovedbanegården 22:13… Her kan du snildt stille sulten på et af de mange spisesteder.” Så er der flere billeder af diverse ting, man kan købe på banegården, bl.a. er der det hamrende billige 3 guldbarrer for 18 kroner. Det er jo hverken sundt eller stiller ens rigtige sult! Hvis man stiller det op mod det sundere ciabattebrød til 45 kr., så ved jeg da godt, hvad de fleste ville vælge. I hvert fald teenagere, men ikke mig selv inkluderet, for jeg kan nemlig slet ikke lide ciabatta med tun. Så slutter de endda annoncen af med disse ord: ”Det er convinience.” Nej, det er BELEJLIGT!

Så er jeg gået hen og vundet URBANs konkurrence om at skrive om sundhed, og det blev til en 1.- 3. præmie. Jeg vandt et rigtig fint pulsur, og jeg er noget så stolt. Jeg kan se, at 4. præmie er et medlemskort til fitness.dk, og det er jeg godt nok glad for, jeg ikke vandt! Chancerne for at det ville blive brugt er utrolig små. 1: Jeg er for doven til at gidde slæbe korpusset ned til et motionscenter (nægter at kalde det et fitnesscenter) og 2: Der ligger ikke lige et fitness.dk lige i nærheden. Det er også sket to gange, at mine indlæg er kommet i avisen, og det er altid så spændende, når det sker. Dog skriver jeg aldrig for at komme i avisen, det er for småligt.

P.S. Wow, jeg kan da bare ikke lige tage Mark Johnsons accent! Fald dog ned i en affaldsskakt!

Der findes bare ikke noget værre end en 42-årig kvinde, der starter sætninger med “yo”. Måske bortset fra min matematiklærer…

Lad os prøve et andet eksperiment. Hvis alt forløber som beskrevet er der ingen grund til bekymring, du har fuldstændig styr på et danske sprog.

Bestem dig for at sige ordet si, men stop lige inden du kommer til i’et. Altså udtal kun s’et. Prøv så at gøre det samme med ordet so. Udtal kun s’et og ikke o’et. Du vil kunne høre, at du faktisk udtaler s’et anderledes. Man kan sætte det op sådan her:

Si: Du former munden som starten til et smil.

So: Du former munden og ligner en chimpanse.

Forbedr dit sprog i såvel skrift som tale:
> Anvend absolut aldrig allitterationer
> Brug ikke &-tegnet & unødvendige binde-streger
> Brug kun ét udråbstegn!!!!
> Engelske ord og udtryk er out
> Generaliser aldrig!
> Husk, at sammen satte navne ord på dansk sammen skrives
> Lad dit sprog være kemisk frit for klichéer. Undgå dem som pesten
> Lær, kommareglerne
> Lær og kende forskel på “og” og “at”
> Læs korrektur, så vigtige ikke udelades
> Metaforer er forfatterens kulørte sprogmalerpensel
> Og man må aldrig begynde en sætning med “og”
> Overdrivelser er tusind gange værre end klichéer
> Præpositioner/forholdsord er uegnede til at afslutte sætninger med
> Sammenligninger er mindst lige så dårlige som klichéer
> Selv om du føler trang til at bruge usædvanlig mange ord og vendinger for at få det budskab frem, som du har til hensigt at kommunikere ud til andre, bør du lægge bånd på dig selv og formulere dig akkurat så kort og præcist, som du magter
> Sig/skriv kun tingene én gang. Gentag ikke dig selv. Fortæl ikke noget, du allerede har sagt på et tidligere tidspunkt
> Sætninger i passiv bør undgås
> Undgå at pifte sproget op med fancy og trendy ord og udtryk
> Undgå citater - eller som Ralph Waldo Emerson sagde: “Jeg hader citater. Fortæl mig, hvad I ved”
> Undgå fork. o.lign.
> Undgå forklaringer i parantes (selv om de er relevante)
> Undgå retoriske spørgsmål. Hvem har brug for dem?
> Vær mere eller mindre specifik

Skrædderen tænkte, at trøjen passede fortræffeligt, men kunden klagede og mente, at klædningsstykket var kort og tøjet simpelt og ganske groft.

I den sætning var der tre danske ord: og, var og at!

Ikke at være den skarpeste kniv i skuffen har nu fået en bedre klang med det nye ordvalg: Ikke at være den spidse blyant i penalhuset. Mon der findes flere sammeligninger?