Jeg var i banken med min mor, og der står jo altid en lille krukke med bolsjer og karameller. Min mor spurgte, om jeg ikke skulle have en, men jeg sagde nej tak. Slik i offentlige institutioner, hvad bliver det næste? Gratis mad i supermarkeder som i form af mit selvopfundne ord “smagsprøver”. Verden er da gået af lave.

Jeg kan sagtens forstå, når folk lige pludselig falder i, når de er på skrump. Som f.eks. reklamen i dagens URBAN fra Hovedbanegården, der lyder sådan: “Småsulten? På Hovedbanegården 22:13… Her kan du snildt stille sulten på et af de mange spisesteder.” Så er der flere billeder af diverse ting, man kan købe på banegården, bl.a. er der det hamrende billige 3 guldbarrer for 18 kroner. Det er jo hverken sundt eller stiller ens rigtige sult! Hvis man stiller det op mod det sundere ciabattebrød til 45 kr., så ved jeg da godt, hvad de fleste ville vælge. I hvert fald teenagere, men ikke mig selv inkluderet, for jeg kan nemlig slet ikke lide ciabatta med tun. Så slutter de endda annoncen af med disse ord: ”Det er convinience.” Nej, det er BELEJLIGT!

Så er jeg gået hen og vundet URBANs konkurrence om at skrive om sundhed, og det blev til en 1.- 3. præmie. Jeg vandt et rigtig fint pulsur, og jeg er noget så stolt. Jeg kan se, at 4. præmie er et medlemskort til fitness.dk, og det er jeg godt nok glad for, jeg ikke vandt! Chancerne for at det ville blive brugt er utrolig små. 1: Jeg er for doven til at gidde slæbe korpusset ned til et motionscenter (nægter at kalde det et fitnesscenter) og 2: Der ligger ikke lige et fitness.dk lige i nærheden. Det er også sket to gange, at mine indlæg er kommet i avisen, og det er altid så spændende, når det sker. Dog skriver jeg aldrig for at komme i avisen, det er for småligt.

P.S. Wow, jeg kan da bare ikke lige tage Mark Johnsons accent! Fald dog ned i en affaldsskakt!