Teenagere vil en dag overtage verdensherredømmet!

Once upon a time, in a faraway land, a young prince lived in a
              shining castle.  Although he had everything his heart desired,
              the prince was spoiled, selfish, and unkind.  But then, one
              winter’s night, an old beggar woman came to the castle and
              offered him a single rose in return for shelter from the bitter
              cold. Repulsed by her haggard appearance, the prince sneered at
              the gift and turned the old woman away, but she warned him not
              to be deceived by appearances, for beauty is found within. 
              And when he dismissed her again, the old woman’s ugliness
              melted away to reveal a beautiful enchantress.  The prince
              tried to apologize, but it was too late, for she had seen that
              there was no love in his heart, and as punishment, she
              transformed him into a hideous beast, and placed a
              powerful spell on the castle, and all who lived there.
              Ashamed of his monstrous form, the beast concealed himself
              inside his castle, with a magic mirror as his only window to
              the outside world.  The rose she had offered was truly an
              enchanted rose, which would bloom until his twenty-first
              year.  If he could learn to love another, and earn her love in
              return by the time the last petal fell, then the spell would
              be broken.  If not, he would be doomed to remain a beast for
              all time.  As the years passed, he fell into despair, and lost
              all hope, for who could ever learn to love a beast?

Jeg vil gerne fortælle hele verden mit navn, hvad jeg laver og hvor jeg er PRÆCIST, men det tillader jeg ikke mig selv. Jeg vil nemlig også gerne kunne holde mig udenfor og anonym, så folk ikke genkender mig ved et tilfælde.

Jeg vil gerne have, at mine venner og de, jeg respekterer og sætter højt, synes godt om det, jeg skriver. Dét kan falde fra hinanden hvis de nu kendte til denne blog, for tænk nu hvis de alligevel ikke synes, jeg skrev så godt, som jeg jo egentlig gør. Risikoen bliver ikke taget i dag.

Det er at finde balancen på knivsægget, men hvorfor ikke bare lade dolken blive i skeden for nu.

Tjupti, lorteindlæg.

 Afslørende handling fra filmen

 Her i nat genså jeg “E.T.” i en alder af 18, og jeg sad med åben mund og forståelsestårer hen mod slutningen, da 10-øren endelig faldt! Scenen hvor Gert så sødt har klædt E.T. ud som dame, og den tager paryk og hat af og længes hjem, VIRKELIG længes hjem, så jeg som lille som noget ondt. Nej, den skulle da ikke hjem, den havde det da mægtigt hos Eliott og hans familie. Ganske vist havde dens drukvaner en lidt skidt effekt på Eliott, men det var jo bare skægt at se. Det var synd for drengen for hans lillesøster, at de ikke altid skulle være sammen med den. Synd da.

Jeg har været en 12-13, da jeg så filmen første gang. Det er enkelt, for jeg husker kun at sidde grædende i stolen i hjørnet sammen med min mor, da min far træder groggy ind fra soveværelset, hvor scenen viser E.T. liggende på båren erklæret død med en grædende Eliott og Gertie. Det er bare sørgeligt, er hvad, jeg tænker! Min far har aldrig set filmen, så han siger at det ikke er noget at græde over, en tingest der ligger på et bord (min far er MEGET groggy, når han lige vågner). Jeg reagerede voldsomt og råbte til ham, at han overhovedet ikke vidste, hvad der var sket eller hvad det handlede om. Så gik han ind i seng igen.

Jeg kan ikke forklare hvad, jeg nu ser, men for mig er det nu helt naturligt, at E.T. skal hjem til sin planet og sine egne, da det savner noget så forfærdeligt på trods af sine nye venskaber. Som lille/mindre tror jeg, man er mere tilbøjelig til at tænke på den nuværende situation, hvor den ikke kan forlade sine venner. Man ser jo aldrig helt hvad det er, den forlader, og det har sikkert også noget at gøre med, det er svært at forholde sig til.

Jeg læste på www.imdb.com at der havde været snakke om en toer, men nej tak! Det ville virkelig være at ødelægge og lå plat på denne smukke film. Man hungrer efter lidt mere med dette søde væsen, en historie om hvad den kom fra og hvem den er, men det er også fortryllende at lade det stå hen i tågen. Toeren skulle handle om, at Eliott og hans søster besøgte E.T. oppe på dens planet, men blev kidnappet af nogle fjendske rumvæsener fra en anden planet, som E.T.s folk var i krig med. Helt ærligt, hvor meget hero bullshit kan der ikke gå i det?!

Og det hedder under ingen omstændigheder Valentines day! Hvorfor kalde begivenheden et fremmed navn, når begivenheden har et dansk navn. Det er ikke engang fordi, det er lettere at udtale. Pjatværk.

Og hvorfor også holde den her i Danmark, det er jeg ikke helt med på. For at fejre forholdet med kæresten? Er ens forhold så dødt og uspændende, at man har brug for en speciel mærkedag for at gøre det sjovt og romantisk? Piger er måske mere idne for det end drenge, da det som regelt er dem, der modtager dejlige, men dog trivielle gaver (CHOKOLADE) og det mere kedelige (blomster…). Jeg er ikke så bidende over for denne amerikanske dag pga. mulig svig på tidligere v-dag eller fordi jeg pt. er kæresteløs.

V-dag kan man vel godt kalde det, da folk går helt over gevind d. 14. februar med kærlige kort, blomster, chokolade og serenader under frokostpauser. Tsk tsk.

I am so sproglig

Og jeg har i mit liv fået 3 af dem nu. En for en dansk boganmeldelse, en for mundtlig engelsk i folkeskolens afgangsprøver og den seneste er dugfrisk. Fra i dag, faktisk. Mundtlig engelsk, igen. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad der er bedst; Gasolins “Langebro” eller min karakter.

Hermann tog imod min udfordring om at vise sit sande ansigt, som jo slet ikke er slemt, og thumbs up for det!

I dag var det dagen for skriftlig engelsk, og hvor gik det da forrygende! Og JaConfetti er er da glad musik, især Hold nu, Kay! Tjek deres myspace ud, søg eventuelt på google. Jeg gider ikke lave direkte reklame her

Så kommer man tilbage efter et stykke tid væk fra livet som blogger, og hvad finder man? Man finder i hvert fald ud af, at der er sket ting og sager herinde. Nyt udseende, men i den grad også en masse nye bloggere! Jeg føler mig lidt fortabt, for jeg kender ikke engang hver anden, der poster løs og ender på forsiden af bloggen. Det er jeg ikke så vild med, men jeg får nok heller ikke gjort noget ved det.

Indstil søgningen, manne. Mysteriet er løst, Maria her har fundet Hermanns hemmelige identitet.. Hvilken charmerende ung mand… Det er lige før, han skal have kagen, så kan jeg også klappe af ham! Jeg løfter hermed sløret!

Mona Lisa som hun ville have set ud i dag, målt efter nutidens standarder. Sørgeligt…

Mona Lisa malet i dag