URBANblog

Archive forFilosofi fra en teenager

Nu forstår jeg E.T.

 Afslørende handling fra filmen

 mv5bmtu4odi2odq4ml5bml5banbnxkftztywoda5odq3__v1__cr180448448_ss100_.jpgmv5bmja0mtcznta5mv5bml5banbnxkftztywmzk4odq3__v1__cr780328328_ss100_.jpgmv5bmti4nzy4njc1nl5bml5banbnxkftztywmtg4odq3__v1__cr580368368_ss100_.jpgmv5bmti3njqyotc4nl5bml5banbnxkftztywmtk4odq3__v1__cr1150254254_ss100_.jpgmv5bmtm1nzk4nzg1of5bml5banbnxkftztywotc4odq3__v1__cr810322322_ss100_.jpgmv5bmtm4mtk0mdg1mf5bml5banbnxkftztywnzg4odq3__v1__cr390407407_ss100_.jpg

 Her i nat genså jeg “E.T.” i en alder af 18, og jeg sad med åben mund og forståelsestårer hen mod slutningen, da 10-øren endelig faldt! Scenen hvor Gert så sødt har klædt E.T. ud som dame, og den tager paryk og hat af og længes hjem, VIRKELIG længes hjem, så jeg som lille som noget ondt. Nej, den skulle da ikke hjem, den havde det da mægtigt hos Eliott og hans familie. Ganske vist havde dens drukvaner en lidt skidt effekt på Eliott, men det var jo bare skægt at se. Det var synd for drengen for hans lillesøster, at de ikke altid skulle være sammen med den. Synd da.

Jeg har været en 12-13, da jeg så filmen første gang. Det er enkelt, for jeg husker kun at sidde grædende i stolen i hjørnet sammen med min mor, da min far træder groggy ind fra soveværelset, hvor scenen viser E.T. liggende på båren erklæret død med en grædende Eliott og Gertie. Det er bare sørgeligt, er hvad, jeg tænker! Min far har aldrig set filmen, så han siger at det ikke er noget at græde over, en tingest der ligger på et bord (min far er MEGET groggy, når han lige vågner). Jeg reagerede voldsomt og råbte til ham, at han overhovedet ikke vidste, hvad der var sket eller hvad det handlede om. Så gik han ind i seng igen.

Jeg kan ikke forklare hvad, jeg nu ser, men for mig er det nu helt naturligt, at E.T. skal hjem til sin planet og sine egne, da det savner noget så forfærdeligt på trods af sine nye venskaber. Som lille/mindre tror jeg, man er mere tilbøjelig til at tænke på den nuværende situation, hvor den ikke kan forlade sine venner. Man ser jo aldrig helt hvad det er, den forlader, og det har sikkert også noget at gøre med, det er svært at forholde sig til.

Jeg læste på www.imdb.com at der havde været snakke om en toer, men nej tak! Det ville virkelig være at ødelægge og lå plat på denne smukke film. Man hungrer efter lidt mere med dette søde væsen, en historie om hvad den kom fra og hvem den er, men det er også fortryllende at lade det stå hen i tågen. Toeren skulle handle om, at Eliott og hans søster besøgte E.T. oppe på dens planet, men blev kidnappet af nogle fjendske rumvæsener fra en anden planet, som E.T.s folk var i krig med. Helt ærligt, hvor meget hero bullshit kan der ikke gå i det?!

Kommentarer

Det holder i længden

1. Mindst to mennesker i denne verden elsker dig så meget, at de vil dø for dig. (Hallo, hvem sagde forældre?!)

2. Mindst femten mennesker i denne verden elsker dig på en eller anden måde. (Hallo, hvem sagde venner og familie?!)

3. Den eneste grund til at nogen ville hade dig er fordi, de vil være som dig.

4. Et smil fra dig kan bringe glæde til en, også selvom personen ikke kan lide dig.

5. Hver nat tænker en eller anden på dig, før de falder i søvn.

6. For en er du hele verden (Hallo, hvem skulle ellers fodre dit kæledyr?!)

7. Hvis det ikke var for dig, ville en ikke leve.

8. Du er speciel og unik.

9. En, som du ikke engang kender, elsker dig.

ICONATOR_77f29f4e44a1090660cbdb97e74adcaa.gif

10. Selv når du laver dit livs største fejltagelse, kommer der noget godt ud af det.

11. Når du synes, verden har vendt dig ryggen, så tænk dig om. Risikoen for at du vendte din ryg til verden er større. 

12. Når du ingen chance ser for at få det, du gerne vil have, vil du sikkert ikke få det. Hvis du til gengæld tror på dig selv, vil du få det.

13. Husk altid de komplimenter, du har modtaget og glem de uhøflige kommentarer.

14. Fortæl altid folk, hvordan du har det med dem; du har det meget bedre, når de ved det.

15. Hvis du har en god ven, så fortæl dem, at det synes du.

Kommentarer (3)

Argh!

Pis! Nu har jeg glemt, hvad jeg ville skrive. Vender tilbage lige om lidt…

Kommentarer

Talemåden “det er tanken, der gælder” går begge veje

Lidt forsinket julegrubleri, men selve ideen kan bruges også til fødselsdagsgaver, bryllupsgaver og lignende. Man har fået den klammeste, hjemmestrikkede sweater af tante Jørgen, som man nærmest ønsker at spilde så meget sovs ned af den, bare fordi man så slipper for at gå med den igen - nogensinde! Desværre forholder det sig sådan, at jeg ikke kan lide sovs, men der er jo stadig flere valgmuligheder. Blandt andet, øh, kartoffelsnask på kraven?

Nå, men vi hader altså denne bløde pakke, der skal have første række på garderobegulvet, men vi tænker inde i os selv, at denne rædsel jo sikkert har kostet en del sene aftener fra tante Jørgens side, og at det jo trods alt er tanken, der tæller. Imens smiler vi udadtil og siger, at den er da godt nok fin. Men hør blot her, for tanken gælder da også for os, modtagerne? Det ville være meget stort at iføre sig sweateren, og det vil glæde tante Jørgen. Hvis ikke man har lyst til at vise sig i den mundering overfor venner og kollegaer, kan man jo bare trække den ned over hovedet til tantens arrangement af e slags, så forbliver denne strikkede ting også intern.

texas_sweater.jpg

Det skal påpeges, at jeg ikke er, og har aldrig været, i besiddelse af afbillede sweater. Gys!

Kommentarer

Når livet går i hårdknude

Life is good, but living is better.

Kommentarer

Filosofiske tanker til punkmusik

På min computer synger Billy Idol løs om hans lillesøster og et “White wedding” og jeg sidder og reflekterer over livet. Fed kombination! Den norske forfatter, Jostein Gaarder, har udtrykt sig således om, at ingen på jorden er “tabere” eller mindre værd end andre:

“Livet er et gigantisk lotteri, hvor kun vinderlodderne er synlige”.

Det er ikke bare smukt, formuleret på en utraditionel måde, men det er jo også i den grad sandt! Vi er her jo, vi eksisterer, og det må der jo være en grund til. Okay, du er arbejdsløs, skaldet, din kat har forladt dig til fordel for skraldespanden to gader væk, du bliver aldrig far, men i det mindste gjorde du en positiv virkning: Du kunne veksle en tier til to femmere for en fremmed person. Se, på en eller anden måde må det jo gøre livet lidt lettere for den, du hjalp med at veksle i gågaden eller på togperronen. Nu kan hun måske ringe til sine to børn, der er udstationeret på en svensk gård oppe i Småland sammen med mølædte og psykopatiske elsdyr sammen med farmand, der synes, det kunne være vildt spændende, at lege B.S. blandt diverse dyr. Jeg er sikker på, at de to børn vil sætte stor pris på et opkald fra et rigtigt menneske.

Det andet citat fra samme pen, altså Josein igen, lyder således:

“Hvad er det for en uundgrundelig kraft, der dekorer jorden med blomster i alle regnbuens farver og pynter nattehimlen med et overdådigt kniplingsværk af funklende stjerner?”

Her er en nordmand, der gør resten af det folkeslag til skamme. Han har de maleriske ord i sin magt, og han bruger dem så præcist og klart, at alle får noget ud af de synspunkter, han sætter op. Her er det om troen på Gud. Findes han? Ja, jeg tror på ham. Jeg tror på, at der er noget derude, men at han er skidegodt gemt.

Der er samtalen mellem astronauten og en læge, der er hjernespecialist. Snakken går sådan her:

Astronauten: Jeg har været ude i himmelrummet mange gange, og jeg har aldrig set Gud eller hans engle.

Lægen: Og jeg har set mange kloge hjerner i tidens løb, men jeg har aldrig set én eneste tanke, men det betyder jo ikke, at tanker ikke eksisterer!

“Tænk” lidt over den.

P.S. Begge citater stammer fra Jostein Gaardes “Appelsinpigen”.

Kommentarer