Fuld for første gang! Kom igen, Bambi
Og det skete i fredags til en komsammen mod racisme. Der var fredagscafé efter skole, men de fleste fra kostskolen var taget hjemad med tog, så jeg måtte pænt hygge mig med en øl og en bacardi breezer sammen med nogle fra klassen på gym. Vældig hyggeligt men de begyndte stille og roligt at tage afsted hjemad. Jeg faldt i snak med 3 piger, jeg har snakket med før, og jeg tog med dem hjem til Heidi i Holstebro, hvor vi pigehyggede, hvilket betyder, de så Disney channel (!) og jeg læste Heidis blå bog fra efterskolen med et par gode grin . Det var meget sjovere end DCs platte jokes. Efter aftensmad hos Heidi tog vi toget ind til Struer, og vores retning gik mod drukfest i de kolde gader.
Da vi ankom var der absolut ingen gang i sagerne. Der var dukket 3 op, der stod for den lille komsammen, men snak kan modvirke al kedsomhed og lige så stille begyndte folk at valfarte til det lille hus. Jeg sank noget mere øl (sikke noget tungt stads!), fiskefjæs og det, der kun er opfundet for at se folks sjove ansigtsudtryk, når de bider i citronen: tequilla. Fy for pyffer en skrap sag! Efterhånden fyldte jeg op for mine shots og jeg svævede mere og mere på de glatte gulve. Jeg begyndte også at have sværere ved at fokusere, men jeg kunne styre det og irriterede ikke folk. Tværtimod, de nød at snakke med mig i den tilstand. Som natten skred frem, blev der hældt mere flydende væske i min hals, og til sidst måtte jeg bevæge mig ud på toiletbrættet og lave intet. Jeg var sikker på, at hvis jeg bevægede min arm, ville jeg aldrig få den i ro igen. Som jeg prøvede at rejse mig op efter at have halvsovet i jeg ved ikke hvor lang tid, ja, så væltede jeg ned på gulvet. Stødte hårdt min hofte mod lokumsbagsiden og mine bens stilling lignede noget, Bambi ikke engang kunne gøre efter!
Og stille og rolig begynte jeg at brække mig på toilettet. Nej, nej, ikke I toilettet, fra toilettet og så end på gulvet. Smukt, meget yndigt. Og ælerne smagte ikke engang så godt, som de så ud på gulvet…
Da jeg endelig vågner igen efter at have småslumret i længere tid på kummens låg, balancerer jeg ind i stuen og Dennis og Karl styrter hen til mig og får mig til at stå lige, imens de leder efter min jakke. De fyre er guld værd! Karl følger mig i, hvad jeg synes er et meget hurtigt tempo, tilbage på kostskolen, hvor han får hevet mine sko af. Med snørebånd, hvilket er en fandens svær opgave med de knuder, jeg formår at binde!
Dagen derpå foreløber stille og rolig og med en del junkfood fra MacD. Og så går turen hjem til øen med mine forældre, hvor jeg stadig er.
Så bakser jeg stadig med en aflevering i dansk, der skulle være færdig i fredags. Det er store ting, når jeg ikke afleverer til tiden, men helt ærlig, det er en lorteopgave…
