Teenagere vil en dag overtage verdensherredømmet!

Blogroll og Hvem er hun er blevet opdateret for nu.

Jeg vil gerne fortælle hele verden mit navn, hvad jeg laver og hvor jeg er PRÆCIST, men det tillader jeg ikke mig selv. Jeg vil nemlig også gerne kunne holde mig udenfor og anonym, så folk ikke genkender mig ved et tilfælde.

Jeg vil gerne have, at mine venner og de, jeg respekterer og sætter højt, synes godt om det, jeg skriver. Dét kan falde fra hinanden hvis de nu kendte til denne blog, for tænk nu hvis de alligevel ikke synes, jeg skrev så godt, som jeg jo egentlig gør. Risikoen bliver ikke taget i dag.

Det er at finde balancen på knivsægget, men hvorfor ikke bare lade dolken blive i skeden for nu.

Tjupti, lorteindlæg.

 Afslørende handling fra filmen

 Her i nat genså jeg “E.T.” i en alder af 18, og jeg sad med åben mund og forståelsestårer hen mod slutningen, da 10-øren endelig faldt! Scenen hvor Gert så sødt har klædt E.T. ud som dame, og den tager paryk og hat af og længes hjem, VIRKELIG længes hjem, så jeg som lille som noget ondt. Nej, den skulle da ikke hjem, den havde det da mægtigt hos Eliott og hans familie. Ganske vist havde dens drukvaner en lidt skidt effekt på Eliott, men det var jo bare skægt at se. Det var synd for drengen for hans lillesøster, at de ikke altid skulle være sammen med den. Synd da.

Jeg har været en 12-13, da jeg så filmen første gang. Det er enkelt, for jeg husker kun at sidde grædende i stolen i hjørnet sammen med min mor, da min far træder groggy ind fra soveværelset, hvor scenen viser E.T. liggende på båren erklæret død med en grædende Eliott og Gertie. Det er bare sørgeligt, er hvad, jeg tænker! Min far har aldrig set filmen, så han siger at det ikke er noget at græde over, en tingest der ligger på et bord (min far er MEGET groggy, når han lige vågner). Jeg reagerede voldsomt og råbte til ham, at han overhovedet ikke vidste, hvad der var sket eller hvad det handlede om. Så gik han ind i seng igen.

Jeg kan ikke forklare hvad, jeg nu ser, men for mig er det nu helt naturligt, at E.T. skal hjem til sin planet og sine egne, da det savner noget så forfærdeligt på trods af sine nye venskaber. Som lille/mindre tror jeg, man er mere tilbøjelig til at tænke på den nuværende situation, hvor den ikke kan forlade sine venner. Man ser jo aldrig helt hvad det er, den forlader, og det har sikkert også noget at gøre med, det er svært at forholde sig til.

Jeg læste på www.imdb.com at der havde været snakke om en toer, men nej tak! Det ville virkelig være at ødelægge og lå plat på denne smukke film. Man hungrer efter lidt mere med dette søde væsen, en historie om hvad den kom fra og hvem den er, men det er også fortryllende at lade det stå hen i tågen. Toeren skulle handle om, at Eliott og hans søster besøgte E.T. oppe på dens planet, men blev kidnappet af nogle fjendske rumvæsener fra en anden planet, som E.T.s folk var i krig med. Helt ærligt, hvor meget hero bullshit kan der ikke gå i det?!