Gæt hvem der har fødselsdag i dag?
Det var vist lige mig
![]()
Hvor er jeg heldig! Jeg har fået hele 2 komplimenter i denne uge i skolen. I mandags fik jeg at vide, mine øjne var rigtig smukke. De er så mørkebrune, at det næsten ser ud til, at de er sorte, fik jeg at vide. Så i dag, onsdag, blev jeg “rost” for mit grin! Der blev sagt, at det bare lød så godt, og at jeg havde det fedeste grin. Jeg blev allermest glad for kompliment nr. 2, for mit grin er da unikt!
Men skal man være en smule bekymret, når begge dele kom fra piger? …
Sikke en sjov måde at blive konfronteret med, at man har ar i ansigtet. At få det råbt fra fulde mænd i deres røde Skoda, imens de kører forbi en…
Jeg gik ind i kiosken, disse to ungesvende vekslede blikke og smilte fjoget. Ja ja, det er da fint nok. Jeg stiller mig i kø bag dem, de bliver ekspederet med deres franske kartofler og øl. Tuborg. De forlader kiosken, jeg betaler for mit og går ud og går hjemad. Bilen med de to fyre og et par ekstra holder udenfor kiosken. Jeg kommer ca. 30 meter, inden de overhaler mig og råber noget i stil med Scarface. Det kunne også have været noget med smør, men jeg synes, Scarface er lidt sjovere.
Rigmandsunger kan være nogle sataner! Jeg har været inde og se den danske dokumentar/spillefilm “Rich Kids”, og jeg har 4 fremtrædende ting at sige.
Stakkels unger… Rigtig god film ellers.
Som om de kan købe dig respekt!
Hellere to lykkelige forældre end din rige far!
Og jeg vil ikke være ven med en kælling, der tror, hun er noget, fordi hun fik kreditkort som 8-årig.
Jeg havde engang en veninde. Jeg havde engang en ven. Det er nok en af de værste sætninger, man kan sige. Prøv at se på den: Jeg havde engang… Hvad skete der? Hvorfor er I ikke venner mere? Venskab er guld værd. Siger man sådan, fordi man ikke snakker sammen mere, fordi man ikke ses mere eller hvorfor? Selvom man måske ikke har set og snakket med personen siden dengang til den der sidste fest el. lign. så er man vel stadig venner. Så længe man ikke har haft et stort skænderi, hvor der blev sagt en masse, der defnitivt endte venskabet, så gælder det stadigt. Så vær sød at tænke jer om, inden I skal fortælle om dengang I lavede noget sammen med den ven.
Og man behøver ikke være de bedste venner…
Hvorfor skal alle omkring mig være syge? Venner, veninder, familie, skolekammerater, arbejdskollegaer osv. Hvorfor skal de blive hjemme og pleje deres syge og medtagne kroppe, men jeg skal jo også blive syg på en eller anden måde. Bare det ikke har noget med balancenerven at gøre! Kan man ikke lige sende en lille bitte, næsten uskyldig virus med sms? Jeg kunne nemlig godt liiige bruge et par fridage fra skole med min dyne, en kop sort varm kakao, uglet hår, en varm hund og “Sound of music” på dvd.
Hørt: Ja, hun har vist nogle ar på benene…
Sagt: Ja, hun har vist nogle år på bagen…
Advarsel! Lytning af denne sang over 20 gange giver en spat!
“Maria, hvor er dit hår blevet af?!” Sådan lød ordene fra en veninde i dag. “Dit flotte, lange, krøllede hår, hvor har du gjort af det? Hvad er der sket?” Håret ligger nu på min frisørs allerede i forvejen hårglatte gulv, det er såmænd det, der er sket. Mit hår er faktisk blevet endnu mere krøllet af, at jeg er blevet klippet. 10 cm. 10 centimeter røg sgu af, men det ser brandgodt ud! Min frisør var også meget stolt af sig selv, og jeg er rigtig glad for det. Lige nu går det mig så præcis til skuldrene, men det er blevet bredere med mere volume og fylde, for krøllerne kommer rigtig til sin ret nu
Det var grunden til, jeg bad om klipningen. Når mit hår bliver langt, bliver krøllerne fladet ud, og det kommer til at se en smule tungt ud. Nu er der tilgenæld masser af liv og spræld i troldehåret
Det er det korteste til dato, jeg nogensinde har haft, og det bliver nok aldrig kortere. I love it!
Jeg har fået det klippet i etager i mange, mange år, og det var også tilfældet i dag. Så altså de længste “gardiner” går mig til skulderne og så ikke mere. Jeg glæder mig til at høre og se mine klassekammeraters ansigtsudtryk og kommentarer i morgen
Ha ha ha, det her toiletpapir må jeg bare have fat i!
Hvor opfindsomt!